Kokoskage med creme og masser af bær

Kokoskage m creme og baer 1

Dej:

200 g kokos 8 æg
2 tsk salt 400 g sukker
250 g mel 4 tsk bagepulver

Creme:

4 spsk flormelis 4 spsk vaniljesukker
Skal af 1 citron 5 dl piskefløde
500 g mascarpone

Pynt:

500 g blandede bær

Tænd ovnen på 175 grader. Rist kokossen lysebrun på en tør pande, – pas på, det går hurtigt. Hæld den ud på en tallerken og afkøl. Del æggene i blommer og hvider. Pisk hviderne stive med salt og halvdelen af sukkeret. Pisk æggeblommerne sammen med resten af sukkeret, til det bliver lysegult. Sigt mel og bagepulver i, og rør kokossen i. Vend hviderne i dejen lidt ad gangen, og hæld den i to springforme eller to firkantede forme, ca. 18 x 25 cm. Bag kagen i ca. 20 minutter. Pisk fløden til skum. Rør mascarpone og flormelis sammen og smag til med vanilje og citronskal. Vend flødeskummet i cremen. Del kagen på tværs til 3 bunde og fordel creme og bær mellem og ovenpå som en lagkage.

image_pdfimage_print