Medaljer

400 g hvedemel 100 g flormelis
300 g smør 4 æggeblommer

Bland mel og flormelis. Smuldr smørret i melblandingen, til det har konsistens som rasp. Saml dejen hurtigt med æggeblommerne uden at ælte mere end højst nødvendigt. Pak dejen ind i husholdningsfilm, og læg den på køl i 1 time.

Tænd ovnen på 200 grader. Rul dejen tyndt ud med en kagerulle på et meldrysset bord, og stik 30 – 40 cirkler ud med en diameter på ca. 8 cm. Brug en udstikkerform eller et glas. Fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem i ovnen i 10 – 12 minutter, til de begynder at få lidt farve i kanten. Lad dem køle af.

Vaniljecreme:

1 vaniljestang 4 dl mælk
2 æggeblommer 30 g majsstivelse, f.eks. Maizena
2 spsk Sukker  

Bring mælken i kog i en gryde.
Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Pisk æggeblommen sammen med majsstivelse, sukker og vaniljekorn i en skål. Tilsæt den kogende mælk i en tynd stråle, mens du stadig pisker. Hæld cremen tilbage i gryden, og lad den koge ganske let, til den tykner. Hæld cremen i en skål, dæk med husholdningsfilm, og sæt på køl.
Fyld cremen i en sprøjtepose.

Pynt:

200 g flormelis 4 tsk vand
20 hindbær 7 dl piskefløde
Marmelade  

Rør en tyk glasur af flormelis og vand. Fordel halvdelen af glasuren på halvdelen af bundene, og pynt med 1 hindbær på hver. Pisk fløden til skum, og fyld den i en sprøjtepose. Sæt toppe af vaniljecreme på midten af de bunde, der ikke har glasur. Sprøjt flødeskum uden om cremen, og sæt bundene med glasur ovenpå.

image_pdfimage_print