Nøddetærte med flødeskum og solbær

 

N+©ddet+ªrte.JPG-for-web-small

Tærtedej:

250 g blødt smør 120 g florsukker
1 æg 400 g mel
400 g marcipan

Fyld:

200 g mandler 200 g nødder
250 g smør 300 g sukker
6 spsk piskefløde 6 spsk hvedemel

Desuden:

Flødeskum af cirka 8 dl piskefløde. Et par spsk solbær-sirup eller solbærmarmelade – efter behag. Pisk smør og sukker skummende, tilsæt ægget og pisk det godt igennem. Vend melet i dejen, til den er ensartet, og stil den på køl i ca. 30 minutter. Rul dejen ud til en passende tærteform. Beklæd en tærteform med dejen og læg bagepapir ovenpå, fordel bønner eller ris på bagepapiret (tyngde, for at forebygge, at tærten ikke hæver på bunden under bagningen) og bag tærtebunden ved 200 grader i 10 – 14 minutter. Kanterne skal være lyst bagte, inden tærten tages ud af ovnen. Fjern bagepapiret og bønnerne/risene og bag tærten yderligere 3 – 5 minutter. Afkøl bunden i 10 – 15 minutter og riv derefter marcipanen ned i bunden.

Fyld:

Skold og afskal mandlerne, rist dem i ovnen ved 180 grader i 6 – 8 minutter, til de er gyldne. Rist også nødderne i ovnen. Hak nødder og mandler groft. Smelt smørret i en gryde, kom sukker, fløde og hvedemel i og rør, til konsistensen er ensartet. Kom nødder og mandler i. Fordel nøddemassen over marcipanen, og bag tærten ved 190 grader i 25 – 30 minutter.

Server tærten lun med flødeskum og solbærsirup.

image_pdfimage_print