Stegte jomfruhummer m/ persillesmør, oliven og brødcroutoner (T)

Brødcrouton:

½ -1 stk franskbrød

Olivenolie

5 fed hvidløg

Brødkrummerne laves f.eks ved at plukke franskbrød

uden skorpe i mindre stykker på størrelse med en lille vindrue.

Hæld olivenolie på en middelvarm pande, og rist brødcroutonerne

samt knuste hvidløg og krydr med salt og peber. Derefter steges

de færdige i ovnen ved 180 grader indtil de er sprøde og gyldne.

Persillesmør:

2 dl hakket persille

2 fed hvidløg

150 g smør

Kom det bløde smør i en skål og pisk smørret helt hvidt og luftigt med en el-pisker. Hak hvidløgene og persillen helt fint og vend det sammen med smørret.   

Oliven:

20 stk grønne oliven

20 stk sorte oliven

Udsten olivene, og snit dem i tynde strimler.

Jomfruhummer:

3- 5 stk. jomfruhummer pr. mand

Tag skallen af jomfruhummerne, men lad halestykket blive siddende. Fjern tarmen, og krydr jomfruhummerne med salt. 

Ved servering:

Forvarm de dybe tallerkener i en ovn ved 50 grader. Varm en pande op med rapsolie, og lun persillesmørret  ved svag varme uden at koge. Når panden er rygende varm, ristes jomfruhummerne gyldne og sprøde på den ene side, derefter steges de blot et par sekunder på den anden side. Fordel fintsnittede oliven på tallerken, anret jomfruhummerne og brødcroutonerne, og hæld smørret på. Der pyntes med kørvel.

19092017

image_pdfimage_print