Oksefilet med hjemmelavet bearnaise sauce og parmesan kartofler

Oksefileten afpudses og brunes af på en god varm pande.

Læg den i en bradepande og krydr med salt og peber. Steg kødet i ovnen ved 180 grader til kernetemperaturen i kødet er mellem 58 og 62 grader. Kødet skal derefter hvile i mindst 10 minutter inden det skæres i skiver.

Hjemmelavet bearnaise sauce:

20 spsk bearnaise essens 1250 g smør
20 æggeblommer Salt og peber
Friskhakket, eller tørret estragon Citronsaft

Bearnaise essens:

5 dl hvidvinseddike 5 dl vand
5 spsk estragon 5 skalotteløg

Løg pilles og hakkes groft. Hæld i en lille kasserolle sammen med vand, hvidvinseddike og estragon. Lad det reducere til du har ca. halvdelen tilbage. Det tager få minutter ved middel varme. Sigt og sæt til side.

Hæld smør i en kasserolle og lad det smelte ved middel varme. Når det hele er smeltet slukkes varmen og du lader det stå i 2 minutter, så vallen falder til bunds. Hæld forsigtigt den klarede smør over i en lille kande. Den må gerne være lun når du pisker saucen sammen.

Sørg for at have dine ingredienser klar: Den klarede smør i en kande, æggeblommer slået ud i en skål, essens i en lille beholder og salt, peber samt citron til at smage til med. Hav desuden en bordskåner stående ved siden af dit komfur, som du kan sætte din varme kasserolle på mens du pisker.

Sæt en kasserolle på middel varme.

Hæld essens og æggeblommer i kasserollen og pisk luftigt. Fra nu af må du ikke stoppe med at piske, før du har en færdig hjemmelavet bearnaise sauce!

Når æg og essens har fået lidt varme vil det tykne en smule, nu er du klar til at hælde smør i!

Tag gryden af blusset mens du stadig pisker og sæt den på en bordskåner.

Hæld ca. 1 spsk. smør i, og pisk til det samler sig.

Hæld endnu en spsk. smør i, og fortsæt sådan, 1 spsk. smør ad gangen til du ikke har mere smør tilbage. Det er vigtigt, at du kun tilsætter en anelse smør af gangen, indtil du er færdig.

Når du er færdigt og armen er temmelig øm, hælder du lidt estragon i og smager til med salt, peber og citronsaft. Saucen må gerne have et syrligt bid.

Servér med det samme.

Kartofler med parmesanost:

4 kg kartofler 8 spsk olie
200 g revet parmesanost 4 tsk salt
4 tsk tørret oregano 2 tsk hvidløgspulver

Skræl kartoflerne og skær dem i både. Kom dem i en frysepose eller skål og hæld olien over. Bland godt rundt, så olien fordeles på alle kartoflerne. Læg dem derefter på en bageplade med bagepapir.

Tænd ovnen på 200 grader.

Bland revet parmesan, salt, oregano og hvidløgspulver sammen i en skål. Drys blandingen over kartoflerne. jeg drysser det forsigtigt over hver enkelt kartoffel for at være sikker på at mest muligt af parmesanblandingen bliver liggende på kartoflerne og ikke bare drysser ned på bagepladen.

Bag i ovnen i ca. 30-40 minutter eller til kartoflerne er møre og parmesanosten er gylden.

04 02 2020

image_pdfimage_print