Rosastegt andebryst med brombærsauce,  bagte salvie/bacon kartofler og marinerede gulerødder

Bagte salvie/bacon kartofler:

Rosastegt andebryst.jpg-for-web-normal

 

18 mellemstore faste kartofler med skræl Olivenolie
Havsalt 18 skiver røget bacon
36  små friske salvieblade 5 fed hvidløg skåret i tynde flager
3 citroner

Forvarm ovnen til 200 grader. Stik en kartoffelskræller eller kærnehusudstikker ind i hver kartoffel og drej forsigtig rundt, så der bores et langt hul. Gem de udgravede stumper; de skal bruges som propper  senere. Prik kartoflerne med en gaffel og gnid dem med lidt olivenolie og havsalt.

Gør fyldet klar:

Læg 2 salvieblade og en skive hvidløg på hver skive bacon og riv lidt citronskal over. Rul fyldet sammen på den lange led til en lille pølse og skru den ind i hullet. Det gør ikke noget, hvis noget af fyldet rager udenfor.

Skær kartoffelpropperne midt over, kassèr halvdelen og sæt den anden halvdel tilbage i hver ende af kartoflerne, så fyldet bliver holdt på plads. (Propperne stikker lidt ud, men det er helt i orden). Læg kartoflerne i en bradepande eller et ovnfast fad, og bag dem i ca. 1 time, idet du vender dem med jævne mellemrum, til de er gyldne og møre.

Brombærsauce:

500 g frosne brombær 100 g sukker
10 dl vildtfond 100 g smør
½ dl balsamico Maizena

Karamelliser sukkeret og tilsæt balsamico. Kom fonden over og lad det koge godt igennem. Jævn med maizena og montèr med smørret. Lun forsigtigt bærrene i.

Marinerede gulerødder:

2 tsk hele spidskommen 750 g gulerødder
½ dl citronsaft 2 spsk olivenolie
1 spsk lys muscovadosukker 2 fed hvidløg
½ tsk paprika 1 pt hakket frisk koriander
Fint revet skal af en citron salt og peber

Rist de hele spidskommenfrø på en tør pande ved lav varne i 5 minutter. Stød dem i en morter.

Skræl gullerødderne og skær dem i stave. Kom dem i en gryde dækket med koldt vand og bring dem i kog med lidt salt. Kog dem i 5 minutter og hæld vandet fra. Pisk citronsaft sammen med olivenolie, sukker og fint revet pillet hvidløg, og tilsæt paprika og ristede spidskommen samt lidt salt og peber. Rør dressingen over de lune gulerødder og lad dem trække. Pynt ved servering med hakket frisk koriander og revet citronskal.

image_pdfimage_print