Andesylte

 

Andesylte

2 stk andebryst 1 porre
1 gulerod 4 dl suppe fra andebrysterne
2 spsk cognac 6 blade husblas
1 glas grønne oliven uden sten ½ bundt finthakket persille
1 fed hvidløg


Bring andebrysterne i kog i letsaltet vand og fjern skum. Tilsæt urter, f.eks. et stykke selleri, et løg med en nellike, laurbærblade og persillekviste. Kog for svag varme i en time. Tag andebrysterne op og fjern urterne og skum fedtet af. Kog suppen ind til god smag. Kog porre og gulerod møre i suppen og skær dem  i kvarte på langs. Mål suppen af og smag den til med cognac, salt og peber. Suppen skal smage kraftigt, da andesylten skal serveres kold. 
Opblød husblassen i koldt vand og smelt den i den lune suppe. Fjern skindet fra andebrysterne og pil kødet i stykker. Vend det med persille, hvidløg og oliven. Kom halvdelen af andekødet i en lille postej- eller bageform, læg porre og gulerod i formen og slut af med resten af andekødet. Hæld andesuppen over og stil formen koldt til næste dag, gerne under let tryk. Skær andesylten i skiver og servér med syltede rødbeder og stærk sennep.

image_pdfimage_print