Hurtigt madbrød
6 dl lunkent vand | 2 pk gær |
3 tsk groft salt | 3 tsk sukker |
3 tsk tørret rosmarin | 1,5 dl yoghurt naturel eller lign. |
300 g grahamsmel (eller hvedemel eller lign.) | 750 g hvedemel |
3 spsk olie | Havsalt til pynt |
Tørret rosmarin til pynt |
Kom vandet i en skål og rør gæren ud heri. Tilsæt salt, sukker, rosmarin, yoghurt, grahamsmel og hvedemel. Rør let rundt i skålen og tilsæt olien som det sidste. Rør sammen til en glat og let klistret dej.
Vend dejen ud på et stykke bagepapir, fugt fingrene og bred dejen ud til en cirkel, der er ca. 20 cm i diameter og 2 – 3 cm høj. Klistrer dejen for meget, så fugt fingrene yderligere et par gange undervejs til brødet er pænt og glat.
Rids brødet næsten igennem med en skarp kniv, så de dannes 8 trekanter, som kan brækkes fra hinanden, når brødet er bagt. Brødet pensles med æg og drysses med rosmarin og havsalt, inden det bages.
Sæt brødet i en kold ovn og tænd den på 225 grader (alm. ovn – ikke varmluft). Bag brødet i ca. 20 minutter, til overfladen er gylden, og brødet er gennembagt. Server brødet lunt. Det er bedst samme dag, som det er bagt, men stykkerne kan godt fryses.