Kuvertbrød
Ingredienser:
100 g smør | 6 dl mælk |
200 g Karolines køkken kvark 1% | 50 g gær |
3 tsk sukker | 3 tsk groft salt |
1000 g hvedemel | 1 sammenpisket æg til pensling |
Groft salt til pyntning |
Smelt smørret i en gryde og tilsæt mælken. Hæld blandingen i en skål og tilsæt kvark. Rør gæren ud heri. Tilsæt de øvrige ingredienser (hold lidt mel tilbage). Slå dejen godt sammenmed en grydeske. Dæk skålen og sæt dejen til hævning et lunt sted i ca. 1 1/2 time.
Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet.
Del dejen i portionstykker. Tril dem til minibrød – så de ligner citroner med spidse ender.
Læg kuvertbrødene på plader med bagepapir, og lad brødene efterhæve tildækket i ca. 15 minutter.
Pensl med æg og drys fint med groft salt. Bag kuvertbrødene midt i ovnen ved 250 grader i ca. 9 minutter.