Creme Caramel (T)
Karamelsirup :
900 g sukker
Creme:
375 g sukker | 3 vaniljestænger |
12 dl sødmælk | 12 dl piskefløde |
9 æg | 300 g æggeblommer |
Desuden :
24 små portionsskåle
Karamel sirup og –sauce:
Smelt sukkeret til gylden karamel ved svag varme i en gryde. Fyld straks den flydende, varme karamel i bunden af formene – den skal kun netop dække bunden. Kom vand i gryden med den resterende karamel og kog det op i 4 – 5 minutter ved middel varme. Afkøl denne sirup og gem den til anretning.
Creme:
Kog sukker, vaniljekorn, og den tomme vaniljestang, samt mælk og fløde op i en gryde, og tag derefter gryden af varmen. Tag vaniljestangen op, og lad mælkefløden køle af et par minutter. Pisk imens æg og æggeblommer kort sammen.
Klargør et vandbad i ovnen, gerne i en dyb bradepande fyldt ca. 4 cm op med vand. Når formene sættes i, skal det varme vand dække tre fjerdedele af formene. Tænd ovnen på 170 grader, så vandbadet er varmt, når de fyldte forme skal ind i ovnen.
Hæld den stadig varme mælkefløde i æggene lidt efter lidt, mens der piskes. Sigt blandingen og fyld den i karamelformene. Sæt formene forsigtigt ind i det varme vandbad og skru ovnen ned til 150 grader. Når cremen er stivnet efter ca. 35 minutter, tages formene ud og afkøles helt i køleskabet til næste dag.
10102017