Lemon cheesecake i glas
Kiksebunden:
450 g digestivekiks | 45 g rørsukker |
90 g smeltet smør | 180 g grofthakket hvid chokolade |
Knus digestive kiksene helt fint sammen med rørsukkeret og vend det rundt med det smeltede smør.
Hak den hvide chokolade groft og vend den i kiksemassen. Hold en smule af den hvide chokolade tilbage til pynt på de færdige desserter.
Ostecremen:
12 blade husblas | Saften fra 3 øko-citroner og den fintrevne skal |
600 g Philadelphia Naturel | 275 g rørsukker |
9 dl piskefløde | 3 tsk vaniljesukker |
Start med at lægge husblas ned i en skål med koldt vand.
Pres citronsaften ned i en lille kasserolle, og riv lidt af skallen henover. Lad det koge op og fjern det så fra varmen.
Pres vandet ud af den opløste husblas og rør husblasen ned i den varme citronsaft. Stil kasserollen til side og lad saften køle ned til den er fingervarm. Philadelphia, rørsukker og vanilje piskes sammen i en skål. I en anden skål piskes fløden let.
Tilsæt nu den fingervarme citronsaft til Philadelphia – blandingen, og pisk det grundigt sammen.
Tilføj derefter Philadelphia-blandingen til den letpiskede flødeskum og vend det forsigtigt sammen.
Fordel ostecremen i dine glas og sæt dem på køl.
Pynt:
Lige før servering pynter du glassene med friske jordbær, hindbær og/eller blåbær og den hakkede hvide chokolade drysses henover.