Mousse med passionsfrugt og marengs

Mousse:

18 blade husblas 18 hele æg
540 g sukker 36 passionsfrugter
2¼ dl friskpresset citronsaft 11¼ dl piskefløde

Læg husblas i blød i en skål med koldt vand i 5 minutter.

Del æggene i blommer og hvider. Brug en elpisker, og pisk æggeblommer og sukker sammen til en lys og luftig masse.

Skær halvdelen af passionsfrugterne i halve, og skrab frugtkødet ud med en ske. Blend passionsfrugtkødet med en stavblender eller i en minihakker og pres det igennem en sigte. Vend den sigtede passionsfrugtsaft i æggemassen.

Bring citronsaft i kog i en gryde, og tag gryden fra varmen. Tag husblassen op af udblødningsvandet, og smelt den i den varme citronsaft.

Pisk blandingen i æggemassen.

Pisk fløden til skum, og vend det i ægge-citron-massen.

Pisk æggehviderne stive, og vend også dem i.

Skær de resterende passionsfrugter over, og skrab frugtkødet ud i serveringsglas. Hæld moussen over, og sæt glassene på køl i mindst 2 timer.

Marengs:

9 æggehvider 450 g sukker

Pisk æggehviderne stive, og pisk sukker i lidt ad gangen, til det er opløst, og marengsmassen er helt stiv. Fyld marengsmassen i en sprøjtepose, og sprøjt en stor marengstop ud på hver mousse. Brænd overfladen let med en lille gasbrænder. Pynt med blomster eller bær.

Til servering:

2¼ håndfulde spiselige blomster eller bær.

image_pdfimage_print