Borsjt (Eigil) 4 personer
Samlet arbejdstid 2½ time
500 g oksekød eller bov | 1½ l vand |
Salt | 1 løg |
20 g smør/margarine | 500 g rødbeder |
2 spsk vineddike | sukker og peber |
250 g tomater | 200 g hvidkål |
125 g gulerødder | 125 g selleri |
125 g kødpølse | 1 bdt. persille |
1 laurbærblad | 1 1/4 dl crème fraiche |
Kog kødet i letsaltet vand i ca. 1 time. Tag det op og skær det i terninger. Gem suppen.
Hak løget groft og brun det i smør i en gryde. Skræl rødbederne og skær dem i strimler. Lad dem snurre med. Hæld vineddike ved og drys med salt, peber og sukker.
Tilsæt de hakkede tomater og 1 1/4 dl af suppen. Lad det koge ca. 45 minutter ved svag varme. Hæld resten af suppen i gryden. Snit kålen, riv gulerødder og selleri groft. Kom det i suppen sammen med kødterningerne og pølsen, der er skåret i tynde skiver. Tilsæt laurbærblad og et par stængler persille og lad det koge yderligere 25 minutter.
Hak resten af persillen og drys den over suppen ved serveringen.
Crème fraiche serveres i en skål for sig, og man kommer 1 spiseskefuld i hver suppeskål/tallerken ved bordet.