Julemad
Andelevermousse med cognac og appelsin
1 løg | 1 fed hvidløg |
400 g andelever | 1 spsk. Smør |
4 stilke timian | ½ dl. Cognac |
1⁄2 dl fløde | 50 g smør |
1 appelsin. Reven skal heraf | Salt og peber |
Brød Cornichoner | Timian |
Hak løget og pres hvidløget. Rens leveren for sener. Smelt smørret på en pande og svits løg, hvidløg og timian. Tilsæt andelever og steg i ca. 5 min. Hæld cognac på og lad det fordampe. Tilsæt fløde og lad det simre ca. 2 min. Kom det hele i en blender. Tilsæt smør og reven appelsinskal og blend, til konsistensen er som en puré. Smag til med salt og peber. Hæld moussen i en form og stil på køl. Lad moussen stivne. Det tager ca. 4 timer. Servér moussen med cornichons og toppet med timian.
Gravad laks med rødbede, gin og peberrod
800 g laks | 3 spsk. sukker |
3 spsk peberrod | salt |
100 g. rødbeder | 0,5 dl gin |
Alt fordeles over laksen og den trækker i to døgn.
Serveres i tynde skiver på salat.
Mini flæskestegs burger med rødkål æble
200 g kamsteg | Salt og friskkværnet peber |
Rids stegen godt ned i sværene, læg den på en bageplade med bagepapir og krydr med salt og peber. Steg den i forvarmet ovn ved 220-230° i 25-30 minutter, indtil sværene er gyldne og sprøde. Skru ovnen ned på 185° og lad den stege videre i ca. 45 minutter, indtil stegen er mør. Lad stegen hvile i 10 minutter.
Rødkål
200 g frisk rødkål | Saften af 2 citroner |
1 spsk honning |
Snit rødkålen fint, og marinér den med citronsaft og honning. Smag til med salt og lad den marinere i 30 minutter.
Burgerboller
30 g gær | 2,5 dl lunken vand |
250 – 450 g hvedemel | 7 g salt |
40 g sukker | 40 g blødt smør i mindre stykker |
Sesamfrø |
Opløs gæren i lunkent vand. Hæld først lidt mel i før du kommer sukker og salt i. Derefter resten af melet. Ælt dejen til den er lækker og elastisk. Kom det bløde smør i og ælt videre i 5 minutter. Placer dejen et lunt sted og lad den hæve i 1 time. Form dejen til 16 boller. Tryk hver burgerbolle flad i en dyb tallerken med sesamfrø i og placer den på en bageplade. Lad burgerbollerne hæve 1 time. Forvarm ovnen til 225 grader og bag burgerbollerne ca. 10-15 min
Til servering:
100 g syltede drueagurker | Sennep |
1 – 2 æbler |
Skær drueagurker i skiver, og æblerne i tynde både. Smør bollerne med sennep og byg en mini-flæskestegssandwich op.
Marinerede sild med tandori og mynte
6 dl yoghurt naturel | 4 tsk Marsala |
900 g marinerede sild | 2 rødløg |
1 agurk | 8 kviste mynte |
Salt og friskkværnet sort peber
Rør yoghurten med Marsala, og smag til med salt. Skær sildene i mindre stykker og dup dem godt med et stykke papir. Rør sildebidderne godt sammen med yoghurten og hæld blandingen på glas. Lad dine sild trække på køl i 24 timer. Skær løget i tynde ringe, skær agurken i tynde skiver på langs, evt. med mandolinjern, og pluk mynten i blade. Anret de marinerede sild med rødløg, agurk, mynte, og kværn lidt sort peber på toppen. Server med rugbrød eller ristet Naanbrød.
Rødkålssalat med tahindressing
1 lille rødkålshoved | 2 tsk salt |
2 spsk æblecidereddike | 1 bundt bredbladet persille |
2 dl sesamfrø | 4 syrlige, faste æbler |
Tahindressing
6 spsk Tahin | Saften fra 1 citron, ca. ½ dl |
4 spsk Honning | Peber |
6 cm frisk, fintrevet ingefær | Salt |
Del rødkålshovedet i to, og snit begge dele på mandolinjernet på ca. et par millimeter i tykkelsen. Tag ca. 2/3 af den ene halvdel og vend det med salt og eddike i en skål. Lad kålen stå i en times tid. Læg den resterende del af kålen i en skål med isvand. Hæld den overskydende eddike og væske væk, som saltet har trukket ud af kålen. Hak den bredbladede persille fint. Rist sesamfrøene på en tør pande over middelvarme, indtil de begynder at hoppe og danse på panden. Skær æblerne i helt små tern. Tag kålen op af vandet, og dup den tør. Vend den lynfermenterede kål sammen med den snittede kål, persille, æbler og sesamfrø. Servér salaten med dressingen ved siden af.
Julefrikadeller med portvin og tranebær
2 store løg | 1 dl hvedemel |
2,5 dl mælk | 2 fintrevne fed hvidløg |
4 spsk Portvin | 2 store æg |
100 g røget bacon eller pancetta i små tern | 800 g hakket kalv og flæsk |
2 tsk fint salt og friskkværnet peber | 1 tsk stødt allehånde |
100 g tørrede tranebær | 100 g grønne pistacienødder |
200 g smør til stegning | 6 spsk neutral olie til stegning |
Hak løget fint. Bland mel og mælk til en jævning og rør den godt sammen.Tilsæt de resterende ingredienser og rør farsen sammen. Smelt smørret sammen med olien på en pande. Form frikadellerne med en ske og læg dem på panden, når smørret er bruset af. Steg frikadellerne på alle sider, til de er jævnt gyldne over det hele. Sæt dellerne på spyd, og stik spyddene i et stort glas med salt i bunden.
Servér dem lune.
Kinesiske pandekager med and
6 æg | 2,5 dl vand |
240 g mel | ¼ tsk salt |
Rør dejen sammen og bag pandekagerne på små pander.
Fyld til pandekager:
1 stegt and eller resterne fra juleaften | 2 spsk appelsin marmelade |
2 spsk sød chillisauce | 1 bundt forårsløg |
1 agurk |
Andekødet pilles fra benene og lægges I et ildfast fad. Rør en marinade af appelsin marmelade og sød chillisauce og hæld det over anden. Varm anden i ovnen. Agurker og forårsløg skæres i tynde strimler. Pandekagerne fyldes med and, agurk og forårsløg. Rør evt. en portion marinade mere og server den til.
Hvid gløg:
5 kardemommekapsler | ca. ½ tsk Kardemommefrø |
½ liter koncentreret hyldeblomstsaft | 1 flaske hvidvin |
3 stjerne anis | 5 hele nelliker |
3 kanelstænger (a ca. 5 cm) | 20 g frisk ingefær i tynde skiver |
3 brede strimler usprøjtet citronskal | 1 dl friskpresset citronsaft |
Fyld:
100 g tørrede tranebær | 100 g mandelsplitter |
Kom kardemomme, stjerne anis, nelliker og kanel i en tykbundet gryde og svits i 1 – 2 min. Tilsæt ingefær, citronskal, citron- og hyldeblomstsaft. Bring blandingen i kog og lad den koge ved svag varme og under låg i ca. 20 min. Lad blandingen trække, stadig under låg, i ca. 10 min. Fjern krydderier, ingefær og citronskal – gem evt. kanelstang og stjerne anis til pynt. Tilsæt hvidvin og varm gløggen godt igennem, dog uden at koge.
Tilsæt mandelsplitter og tranebær og server.