Kalkunroulade med soltørrede tomater i souffle. Hertil kartoffel timbale samt citron/salvie creme sauce og grillet rodfrugter
Kalkunroulade med souffle:
18 skiver kalkunbryst | ca. 200 g hakket kalkun som fars |
2 dl semi soltørrede tomater | 4 dl piskefløde |
ca. 8 cl øggehvider | Salt og peber |
Farsen blendes sej med lidt salt, og røres godt med æggehviderne og fløden…….pas på, det ikke skiller. Man må ikke køre for stærkt på maskinen. Smages til med salt og peber.
Et stykke staniol og et stykke bagepapir i nævnte rækkefølge lægges på et bord og sprayes godt, og kalkunskiverne, som er blevet banket flade, placeres derpå. Derefter smøres de med soufflefarsen og de hakkede soltørrede tomater. Herefter rulles de meget stramt og bages i ovnen ved 170 grader i ca. 30 – 40 minutter.
Pakkes så ud og skæres i cm-tykke skiver ved servering.
Kartoffeltimbale:
10 bagekartofler | 16 stk jordskokker |
lidt frisk timian | 300 g svampe |
Kartoflerne skrælles og skæres i fine tern. Ristes til de er gyldne, og blandes med ristede svampe og jordskokker, lidt finthakket timian. Det hele blandes og smages til med salt og peber. Herefter presses det op i en timbaleform.
Citron/salvie creme sauce:
2 citroner | 4 kviste salvie |
4 gulerødder | 4 løg |
Et lille stykke selleri | 2 l hønsefond |
4 dl fløde | 100 g smør |
100 g smør | 100 g mel |
Urterne ordnes og koges i fonden. Salvien koges med. Det smages til med salt og peber, og det jævnes med smørbolle(mel/smør). Sigtes og koges med fløden. Smørret piskes i, og der smages til med saften fra citronerne.
Grillede rodfrugter:
4 gulerødder | 2 fennikel |
4 pastinak | 16 cl portvin |
4 spsk brun farin der koges sammen |
Rodfrugterne skæres i store stykker på langs og grilles hårdt, så de får farve. Bages så i ovnen ved 180 grader i ca. 10 minutter med lidt portvin kogt med brun farin over.