Oksemørbrad med svampe, rösti og fennikel

2 oksemørbrad 6 kviste timian
6 fed hvidløg 75 g smør
6 knolde fennikel 800 g svampe
6 dl Worchestersauce 6 spsk honning
6 dl fløde Olie
Salt Peber

Fjern eventuelle hinder og sener. Brun kødet af og krydr med salt og peber. Tilsæt timian og hvidløg og giv kødet 4 – 5 minutter på hver side. Steg det rosa i ovnen og lad det trække.

Rens svampe, og skær fennikel i tykke strimler og rist dem i overskydende stegekraft fra mørbraden – omkring 3 – 5 minutter – og tag dem op.

Tilsæt Worchestersauce og reducer saucen til ca. det halve. Kom honning og piskefløde i, og kog yderligere ind. Smag til med salt og peber.

Kartoffelrösti:

1800 g kartofler 750 g knoldselleri
3 løg 6 kviste timianblade
6 æg 120 g mel
6 spsk rapsolie

Kartoffel, selleri og løg skrælles og rives på den grove side af rivejernet og kommes i en skål sammen med timian. Slå æggene ud i skålen og rør mel, salt og peber i blandingen.

Opvarm en pande med rapsolien.

Læg kartoffelblandingen på panden med en ske, så der bliver små pandekager. Steg dem gyldenbrune i ca. 4 minutter på hver side til de er gennemstegte.

Rosenkålssaute:

1800 g rosenkål 3 pk bacon
6 spsk finthakket skalotteløg 9 spsk hakket persille
200 g hakkede valnødder

Rosenkål deles i to og blancheres i letsaltet vand. Rist bacon sprød og sauter løgene sammen med. Tilsæt nødder og varm godt igennem. Ved servering svinges rosenkål og persille sammen med.

image_pdfimage_print