Æblesalat med jomfruhummerhaler
5 dl Karoline Køkken Cremefraiche 38%
4 tsk fintrevet limeskal(usprøjtet) | 2 fed knust hvidløg | 1 tsk salt |
evt. lidt mælk | 2 røde æbler | 2 grønne æbler |
6 spsk friskpresset limesaft | 1 spsk finthakket rød chilipeber | 100 g renset rucolasalat |
50 g smør | 2 kg pillede rå jomfruhummerhaler | 1 tsk salt |
Italiensk flutes i tynde skiver |
Tilberedningstid: 30 minutter
Hvidløgsdressing:
Pisk cremefraichen, limeskal, hvidløg og salt luftigt med en elpisker – tilsæt evt. lidt mælk, hvis dressingen er for fast. Stil dressingen tildækket i køleskabet i mindst 15 minutter. Smag til. Halver æblerne og fjern stilk, blomst og kærnehus. Skær æblerne i meget tynde skiver og vend dem efterhånden sammen i limesaft og chili. Læg en bund af rucolasalat på tallerkener. Anret de to slags æbler på salatbladene og fordel hvidløgsdressing på hver portion. Servèr resten af hvidløgsdressingen ved siden af. Lad smørret blive gyldent i en pande og rist hummerhalerne i ca. 3 minutter til de er gyldne. Drys med salt. Anret de varme jomfruhummerhaler på salaten og servèr med det samme.