Filorulle med varmtrøget laks, feta og soltørrede tomater
1 kg laks
400 g feta
8 kviste hakket dild
2 skalotteløg, fint hakket
100 g soltørrede tomater
18 stk filodej 20 x 20 cm
smeltet smør
salt og peber
Laksen smuldres og lægges i en skål. Fetaen nulres i, tilsæt dild, løg og soltørrede tomater. Krydr med salt og peber, og vend det godt sammen. Smør filodejen med smeltet smør og kom lidt fyld på hver. Rul dem sammen, læg dem på bagepapir og pensl med smør. Bag ved 180 grader til de er gyldne. Serveres med salat.