Lakserilette på avocadobund

 

Lakserilette:

750 g varmrøget laks 10 spsk creme fraiche
5 tsk citronsaft 2 rødløg
2 bundter purløg 2 bundter frisk dild
Salt og peber Radisser
5 stk avocado 10 skiver rugbrød

Hak dild og purløg fint. Skær rødløgene i små fine tern. Smuldr laksen i en skål og tilsæt creme fraiche og citronsaft. Rør dild, purløg og løg i laksen. Smag til med salt og peber.

Udhul avocadoerne. Skær dem i små tern. Vend dem med lidt salt. Brug en udstikker og sæt dem på den tallerken, hvor du gerne vil anrette mellemretten. Start først med at lægge et lag avocado og pres det let ned mod bunden. Fordel herefter lakseriletten ovenpå. Tag udstikkeren op. Pynt evt. med lidt radisser skåret i tynde skiver og lidt frisk dild.

Server med ristet rugbrød.

 

image_pdfimage_print