Grønkålssalat med portvinsfigner

(4 – 6 personer)

FULDE figner. Det er de fordrukne figner, som gør salaten til noget specielt, og den kan sagtens være årets salat til den traditionelle julemad med and og flæskesteg. Grønkål kan erstattes med 200 – 300 g rødkål, eller du kan bruge en blanding af de to.

Denne syrlige salat er et godt modspil til rødbederne og den søde tærte. Husk at lægge fignerne i blød minimum dagen før eller gerne 1 uge, før de skal bruges.

200 g tørrede figner 1 dl portvin
300 g grønkål 5 stk klemmentiner
4 cm hvid porre (eller ½ løg)

Gr+©nk+Ñlssalat med fignerDressing:

2 spsk friskpresset citronsaft

saft fra 2 klemmentiner

6 spsk portvin (fra udblødte figner)

salt og peber

Halvér fignerne, og læg dem i et syltetøjsglas, dæk med portvin, og stil dem på køl.

Rib grønkålsbladene, skyl dem grundigt, og slyng dem tørre. Hak grøntkålene mellemfint. Pil og skær mandarinerne i skiver. Skær porren i ultratynde skiver. Læg grøntsager og frugt separat i et fad, og dæk dem til. Pisk dressingen sammen, og smag den til.

Ved serveringen: Bland dressingen i salaten, og smag til med salt og peber, den skal være syrlig.

image_pdfimage_print