Blomkålssuppe med kæmperejer

3 blomkål 6 dl sødmælk
3 dl piskefløde 4 dl hønsefond
salt og friskkværnet peber 3 dl skummetmælk
3 ps kinarejer 3 spsk madolie
2 pt purløg, skåret helt fint

Del blomkålen i buketter og stilk. Skær stilken i små stykker, og kom det hele i en passende gryde. Hæld sødmælk, fløde og fond på, og kog blomkålen helt mør under låg.

Pil rejerne, flæk dem næsten helt igennem, og fjern tarmstrengen. Rist dem på en pande i lidt olie, og krydr med salt og peber.

Blend suppen godt, og sigt den tilbage i gryden. Varm igennem, og smag til med salt og peber. Hæld skummetmælk i lige før servering, kog op, og blend suppen let skummende. Kom rejerne i suppen og drys med purløg.

Flute med oliven og feta

50 g gær 1/2 l lunkent vand
2 tsk groft salt 375 g italiensk durummel
375 g hvedemel 100 g sorte oliven (uden sten)
150 g feta

Rør gæren ud i vandet, tilsæt salt. Rør durummel i og derefter hvedemel, til dejen slipper skålen.

Hak olivenerne groft, og smuldr osten. Ælt begge dele ind i dejen. Stil dejen til hævning i

 ca. 30 minutter ved stuetemperatur. Slå dejen ned, og del den i 20 lige store stykker. Ælt hvert stykke, og form dem til flute.

Lad dem hæve 30 minutter. Bag dem ved 200i ca. 30 minutter. Lad dem køle af på en rist.

image_pdfimage_print