Cremet svampesuppe
40 g smør | 1,5 kg blandede østershatte |
12 finthakkede bananskalotteløg (ca. 400 g) | Bladene fra 12 friske timiankviste |
4 tsk groft salt | Friskkværnet peber |
6 dl hvidvin | 2 liter bouillon |
10 dl fløde | 2 pakker ravioli |
Lad smørret smelte i en stor gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner.
Skær de store svampe i mindre stykker og steg dem sammen med løg, timian, salt og peber i ca. 3 minutter ved kraftig varme . til væden er fordampet.
Tilsæt hvidvin og kog i ca. 5 minutter – til hvidvinen er kogt ind.
Tilsæt bouillon og fløde og bring suppen i kog og smag til.
Kog raviolierne efter anvisning på pakken, og fordel dem i dybe tallerkener. Hæld suppen over og pynt med enoki svampe og timiankviste. Server straks med brød.
05092023