Suppe af bagte rodfrugter med ristede nødder og spinat
Suppe:
2 kg blandede gulerødder, rødbede, pastinak og søde kartofler | 100 g ristede cashew – hasselnødder og mandler |
4 laurbærblade | 4 løg |
1 flækket, udkernet chili | 7 hvidløgsfed |
Salt og peber | 2 l fond |
2 spsk olivenolie | 2 ps. spinat blade |
Røget paprika |
Skær løg og grønsager i mundrette stykker, bred dem ud på en plade med bagepapir.Vend dem med laurbærblade, chili, hvidløg, olivenolie og salt og peber.
Bag grønsagerne i ovnen ved 200° varmluft ca. 30 min., til de er møre. Vend dem et par gange undervejs.
Blend alle grønsager med bouillonen, som tilsættes lidt efter lidt til den ønskede konsistens.
Varm suppen igennem, smag til, og server i skåle toppet med spinatblade og ristet nøddemix smagt til med røget paprika.
Rødbedeboller:
2 1/2 dl vand | 1 1/2 dl naturel yoghurt |
25 g gær | 175 g fintrevne rødbeder |
1 1/2 spsk honning | 75 g solsikkekerner |
450 g hvedemel | 1 spsk salt |
150 g ølandshvedemel, eller andet groft mel |
Bland vand og yoghurt og rør gæren ud heri. Tilsæt fintrevet rødbede, honning, solsikkekerner og det grove mel. Rør hvedemel og salt i. Ælt dejen ca. 10 minutter, til den er sammenhængende og smidig, men stadig lidt klistret. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse.
Hæld dejen ud på et bord, og form den til det ønskede antal boller.
Lad rødbedebollerne efterhæve i 30 minutter, og forvarm imens ovnen til 225 grader. Bag bollerne i 12 – 15 minutter, eller til de lyder hule, når man banker på bunden af dem.