Inger-Maries saltimbocca med kylling
(4 personer)
Ingredienser:
4 kyllingefileter | 4 skiver parmaskinke |
16 salvieblade | 16 tandstikkere |
1 dl hvedemel | 1 – 2 spsk olivenolie |
4 spsk smør | 1½ dl hvidvin |
1 dl hønsebouillon eller kalvefond | friskkværnet peber evt. salt |
250 g cherrytomater (skåret i halve) | 1 spsk olivenolie |
250 g babyspinat |
Tilbehør:
800 g små kartofler | 1 spsk olivenolie |
Fremgangsmåde:
Flæk hver kyllingefilet på midten på den flade led. Skær parmaskinken over på midten og læg ½ stykke skinke på hvert stykke kylling. Sæt skinken fast med 2 tandstikkere. Vend saltumboccaerne i mel. Brun halvdelen på begge sider i lidt olie og en spsk smør på en pande. Læg dem på en tallerken, og steg resten i en ny portion olie og smør. Læg derefter alle saltumboccaerne tilbage på panden, tilsæt så hvidvin og bouillon eller fond, og kog forsigtigt op og lad det simre i 1-2 minutter. Skru op for varmen til sidst, kom 2 spsk smør i små klatter i saucen, og ryst panden imens, så smørret blandes godt ind i saucen. Smag til med peber og evt. salt. Steg tomaterne i en gryde med olie i 2-3 minutter. Tilsæt spinat og vend den sammen med tomaterne, til den lige akkurat er faldet sammen. Smag til med salt og peber. Kog kartoflerne møre. Hæld vandet fra og steg dem i olie, til de er gyldenbrune.
Server saltumboccaerne med den lune tomatspinat og de stegte kartofler.