Koral tuille

 

Grej:

Stavblender

Stegepande

Paletkniv

Ingredienser:

65 g olie

55 g vand

10 g mel

1 knsp salt

Frugtfarve eller blæksprutteblæk, hvis man ønsker dem farvet

Sådan gør du:

1. Bland alle ingredienserne i et højt glas – eksempelvis det der følger med stavblenderen. Hvis du ikke har en stavblender, så kan du bruge en almindelig blender, men så vil jeg lave portionen større end opskriften fortæller.

2. Varm en pande op til middelhøj varme og hæld cirka ½ dl af dejen på panden.

3. Lad det simre og rør ikke massen.

4. Dejen bobler op og væsken fordamper og giver disse flotte koralhuller.

5. Når næsten al væsken er fordampet tages korallen forsigtigt af med en paletkniv og placeres på fedtsugende papir (køkkenrulle eller et rent viskestykke).

6. Dup den forsigtigt på toppen og server straks.

 

 

image_pdfimage_print