Hurtigt madbrød
8 dl lunkent vand
50 g gær
4 tsk salt
4 spsk olie
krydderier efter smag
16 – 20 dl mel
Opløs gær i vandet, tilsæt olie, salt og krydderier og rør melet i efterhånden. Dejen skal slippe skålen som en stiv grød, men må ikke blive for fast. Lad dejen hæve tildækket i 15 minutter.
Dejen lægges ud på bordet, og tilsæt kun det mel, der er absolut nødvendig, for at dejen ikke klæber til bordet. Den må ikke være så fast, at den kan æltes med hænderne. Form dejen til en stor, flad bolle, og læg den på en papirklædt bageplade. Dejen skal nu hæve yderligere i 15 minutter. Pensles med æggeblomme eller mælk, og drysses evt. med krydderier, kerner eller sesamfrø.
Bages ved 200 grader i ca. 20 minutter.