Kaffe crème brûlèe

270 g rørsukker 7 dl skummetmælk
8 dl piskefløde 2 stk vaniljestang
180 g kaffebønner 3 stk æg
18 stk æggeblommer

Sæt ovnen på 140o.

Varm mælk og fløde op i en gryde. Kom vanilje og hele kaffebønner i. Varm det op til lige under kogepunktet.

Pisk æg, æggeblommer og 40 g sukker sammen i en skål.

Tilsæt den varme mælkeblanding under konstant piskning, og si derefter vaniljekorn og kaffebønner fra.

Fyld cremen i små, ovnfaste portionsskåle. I den klassiske opskrift på crème brûlèe anvendes små ramekinskåle.

Sæt skålene i en bradepande med lidt vand i bunden, og bag til de er faste en god halv times tid. Køl af i køleskab.

Servering:

Strø rørsukker over skålene i et tyndt lag. Karamelisèr sukkeret med en gasbrænder. Har du ikke en gasbrænder, sætter du formene med crème brûlèeen fra køleskabet  og ind under den rødglødende grill i ovnen i ca. 2 minutter.

image_pdfimage_print