Mandelblondekager med rysteribs

Mandelblondekage med rysteribs

Dej:

200 g smuttede mandler 300 g blødt smør
300 g sukker 180 g glucose eller flydende honning
90 g hvedemel

Fyld:

10 dl piskefløde 8 tsk. revet appelsinskal
8 spsk friskpresset appelsinsaft 4 spsk flormelis
800 g ribs 4 dl sukker

Pynt:

citronmelisse

Blend mandlerne meget fint. Rør alle ingredienserne til dejen godt sammen, gerne med en håndmixer. Fordel flade cirkler (ca. 5 cm i diameter) på bagepapir. Du skal bruge ca. 2 spsk dej pr. kage. Bag kagerne ca. 5 – 7 min. ved 175 grader på midterste ovnribbe, til de er gyldne. Afkøl kagerne, inden de løftes af bagepapiret. Smag flødeskummet til med revet appelsinskal, appelsinsaft og flormelis. Læg 3 kager sammen med flødeskum, og kom også flødeskum på toppen. Læg ribs og sukker i en skål med låg, og ryst det sammen. Fordel rysteribs på toppen af kagerne. Pynt med citronmelisse. De kager, der bliver til overs, kan du opbevare som småkager i en tætsluttende dåse.

image_pdfimage_print