Gratinerede blåmuslinger

I denne ret bliver muslingerne toppet med et tykt lag velsmagende blanding af rasp, smør og krydderurter og derefter gratineret i ovnen.

1000 g friske blåmuslinger 3 spsk tør hvidvin
1 laurbærblad 100 g smør
2 dl rasp 4 spsk persille (finthakket)
2 spsk purløg (finthakket) 2 fed hvidløg (finthakket)
1 drys salt og peber (efter smag) citronbåde (som tilbehør)

musling

Klargør muslingerne ved at skrubbe dem grundigt og fjerne det trevlede “skæg”. Kassèr eventuelle eksemplarer, som er itu eller, som ikke lukker sig, når man banker let i bordet. Kom muslingerne i en si og skyl dem i koldt vand. Forvarm ovnen til 230 grader. Hæld muslingerne i en stor gryde, tilsæt hvidvin og laurbærblad og damp dem ca. 5 minutter under låg. Hæld væden fra muslingerne og kassèr eksemplarer, der ikke har åbnet sig. Fjern den ene af skallerne og anbring skallen med muslingen i et stort, ovnfast fad. Smelt smørret og kom det i en lille skål. Tilsæt rasp, persille og purløg og krydr med salt og peber. Bland det hele godt sammen, og lad det stå til smørret er stivnet lidt. Tag en lille del af massen – det er lettest at bruge fingrene – og pres det ned omkring en musling. Fortsæt med resten. Stil muslingerne i ovnen i 10 minutter. Servèr straks,  pyntet med lidt ekstra persillekviste og med citronbåde til at presse over.

image_pdfimage_print