Grillede fladbrød med mascarpone og laks
Laksesalat:
2 agurker | 2 løg |
2 æbler | 1000 g varmtrøget laks |
6 dl hytteost | 500 g rygeost |
4 tsk sennep | salt og peber |
2 dl karse | saft fra 3 citroner |
Skær agurk, løg og æbler ud i små firkanter. Bland alle ingredienserne sammen i en skål og smag til med citron, salt og peber.
Dej:
4 tsk bagepulver | 8 tsk sukker |
6 tsk salt | 1000 g mel |
5 dl mælk | 16 tsk olie |
Fyld:
16 spsk mascarpone
Bland alle de tørre ingredienser sammen til dejen i en skål og lav en fordybning i midten.
Bland olie og mælk inden det tilsættes, lidt ad gangen, til de tørre ingredienser.
Ælt dejen godt igennem i 5 – 10 minutter.
Læg et klæde over og stil skålen varmt i ca. 10 minutter.
Del dejen i 32 klumper. Rul hver af dem ud til en tykkelse på 2 – 4 mm.
På 16 af de 32 udrullede klumper fordeles en spsk mascarpone.
Læg de andre stykker dej ovenpå og pres dejen godt sammen med en gaffel i siderne.
Kom en anelse olie på begge sider af brødene og grill dem i ca. 5 minutter på hver side ved 180 – 200 grader.
Fordel laksesalat oven på de grillede fladbrød.