Krydrede grøntsagspakker med hvidløgsyoughurt

grøntsagspakker

600 g hvedemel 2 tsk olie
2 tsk groft salt 2 dl koldt vand

Fyld:

400 g kartofler 200 g gulerødder
300 g persillerod 2 spsk olie
2 spsk stærk karry 200 g fine grønne ærter fra frost
ca. 4 tsk groft salt 2 æg til pensling

Youghurtdip:

6 dl youghurt naturel evt. fast græsk type

3 fed hvidløg

3 dl hakket bredbladet persille

Dej:

Bland alle ingredienserne til dejen i en skål. Ælt dejen godt evt. i en røremaskine. Kom dejen i en pose eller pak den ind i husholdningsfilm, og lad dejen hvile i ca. 1 time.

Fyld:

Skræl kartoflerne  og kog dem ca. 10 minutter. Skræl gulerod og persillerod og kog dem med kartoflerne 10 minutter. Hæld kogevandet fra. Skær de kogte kartofler, gulerod og persillerod i mindre stykker. Bland dem med olie, karry og ærter. Krydr med salt. Læg bagepapir på bageplade. Tænd ovnen på 225 grader.

Pakker:

Del dejen i 40 stykker. Rul hvert stykke dej ud med en kagerulle til en cirkel med en diameter på ca 20 cm. Fordel fyldet på den ene halvdel af dej-cirklerne. Slå et æg ud i en kop, og pisk det sammen med en gaffel. Pensl dejen i kanten, og fold den anden halvdel hen over fyldet. Tryk kanterne sammen med en gaffel. Læg pakkerne på bagepladen. Sæt bagepladen i midten af ovnen, og bag pakkerne i ca. 15 minutter til de er gyldne.

Til youghurtdip:

Pil og knus hvidløg. Rør youghurt med hvidløg. Skyl persillen i koldt vand, og lad den dryppe godt af. Hak persillen og rør den i dippen. Krydr med salt og peber. Lad dippen stå koldt ca. 30 minutter, så den får mere smag. Spis grøntsagspakkerne varme eller kolde med youghurtdip.

image_pdfimage_print