Vitello tonnato
KALVEKØD:
1 kg kalveinderlår | 2 – 3 gulerødder |
2 løg | 2 – 3 laurbærblade |
En smule salt |
TUNSAUCE:
2 stk pasteuriserede æggeblommer | 1 – 2 dl neutral olivenolie |
En smule salt | 2 dåser tunfisk |
50 g kapers | 3 stk ansjoser |
1 citron | En smule koldtpresset jomfruolivenolie |
En smule bredbladet persille | En smule friskkværnet sort peber |
Salat |
Kalvekødet koges mørt i letsaltet vand med skiveskårne gulerødder, løg og et par laurbærblade. Kødet køles derefter helt af.
Æggeblommerne laves til mayonnaise med olie og salt. Pisk æggeblommerne igennem og tilsæt olien dråbevis. Når mayonnaisen begynder at tykne og absorberer olien, øges mængden af olie gradvis, indtil mauonnaisen har den rette konsistens. Smag mayonnaisen til med salt.
Kom den drænede tunfisk i foodprocessoren og tilsæt kapers, ansjoser og noget af mayonnaisen. Blend til du har en lind sauce. Juster saucen med friskpresset citronsaft, yderligere mayonnaise og evt. olivenolie. Smag til med salt.
Skær kalvekødet i tynde skiver, og læg det på et fad. Fordel tunsaucen over kødet i et fint lag, og drys med kapers og bredbladet persille inden serveringen.
TIP: Spis friskbagt foccacia eller fiskbagt flutes til, og gerne en god salat.