Blomkålssuppe med mandler
3 blomkål | 3 løg |
6 fed hvidløg | 50 g smør |
Olie | 200 g mandler |
12 dl fløde | 3 liter fond |
Krydderurter | salt og peber |
Lidt citronsaft |
Skær blomkålene i buketter og gem 1/3 til garniture. Sauter løg, hvidløg og blomkål i smør og olie. Sauter 100 g mandler med og tilsæt fond og fløde. Kog suppen i ca. 15 minutter og blend den. Smag til med salt og peber. Kom resten af blomkålene i og kog suppen i ca. 5 minutter, til den er mør. Suppen kan evt. smages til med lidt citronsaft. Anret med hakkede krydderurter og ristede mandler.
Solsikkebrød:
50 g gær | 5 dl vand |
4 spsk olie | 1 tsk salt |
1,5 dl sesam | 2 store spsk honning |
1,5 dl solsikkefrø | 200 g groft hvedemel |
500 g hvedemel | 1 æg til pensling |
Ælt det hele sammen og lad det hæve 1 time. Form til små brød og lad dem hæve 20 minutter. Bages ved 200 grader i ca. 15 minutter.