Kokossuppe med kylling og rejer

P9044581[2]

6 kyllingefiletter 450 g rejer (frosne)
6 tsk. karrypasta (f.eks. Santa Maria) 15 dl kyllingebouillon
9 cm ingefær (finthakket) 3 fed hvidløg i meget tynde skiver
12 limeblade eller 1 spsk. Limesaft 3 dåser kokosmælk (400 ml, ikke light)
2 små friske chili, finthakket 3 finthakkede porrer eller 6 forårsløg
6 tsk rørsukker Evt. masser af frisk koriander

Fremgangsmåde:

Skær kyllingekødet i meget tynde, korte strimler. Tø rejerne op, og lad dem dryppe af. Snit og hak ingefær, hvidløg, evt. chili og porrer eller forårsløg. Kom bouillonen i en gryde sammen med ingefær, hvidløg, limeblade og karrypasta, og bring det i kog. Lad det koge i 5 minutter, og kom kyllingekødet i. Kog videre i 2 minutter, og kom kokosmælken i. Lad det småkoge i et par minutter, og fisk så limebladene op. Smag suppen til med sukker og evt. mere karrypasta, alt efter hvor stærk du kan lide den. Kom blankserede porrer eller forårsløg i sammen med rejerne, og varm suppen akkurat igennem. Løgene må gerne være sprøde, og rejerne bliver bar seje, hvis de får for meget varme. Drys med masser af frisk koriander lige inden suppen skal spises – helst af små suppeskåle. 

image_pdfimage_print