Peberfrugtsuppe med tapanadestænger
6 skalotteløg | 4 fed hvidløg |
12 gule eller orange peberfrugter | 4 mellemstore søde kartofler |
2 liter kyllingefond/bouillon | saft fra 2 citroner |
salt og peber | et drys sukker |
citronsaft | 2 pk færdigkøbt pizzadej |
2 glas sort oliventapanade | olivenolie |
Hak skalotteløg og hvidløg fint, og sauter det i lidt olivenolie ved svag varme. Skær peberfrugterne i store tern. Skræl kartoflerne og skær dem i mellemstore tern, Sauter dem med løgene, og lad det svitse et par minutter. Hæld fonden ved og lad suppen simre under låg i ca. 30 minutter.
Tænd ovnen på 200 grader. Rul pizzadejen ud til en flad firkant og dpred tapanaden ud over.
Skær en strimmel på ca. 1,5 cm`s bredde. Saml strimlen på midten med tommel- og pegefinger og snur rundt fra den samlede ende, til de to strimler mødes i modsatte ende.
Læg strimlerne på bagepapir og bag dem i ca. 10 – 15 minutter til de er gyldne og sprøde. Dryp de færdige stænger med olivenolie, og lad dem køle lidt ned, mens suppen gøres færdig.
Blend suppen til en cremet konsistens. Smag til med salt, peber, lidt sukker og citronsaft.
Server suppen dryppet med en god olivenolie og hertil de sprøde tapanadestænger.