Oksemørbrad i ovn med kantarelsauce, kartoffelpurè og syltede rødløg
2 stk oksemørbrad | 4 spsk solsikkeolie til stegning |
salt | Friskkværnet peber |
Brun mørbraden på alle sider i olie på en pande. Læg mørbraden på en bageplade med bagepapir, og krydr med salt og peber. Steg den færdig i ovnen ved 175 grader i 12 – 18 minutter, alt efter hvor rød du ønsker den. Lad den hvile i 10 minutter.
KANTARELSAUCE:
900 g kantareller | 2 skalotteløg el. bananskalotteløg |
50 g smør til stegning | 6 stilke frisk timian |
3 dl hønsebouillon | 6 dl piskefløde |
evt. majsstivelse |
Rens kantarellerne med en urtekniv og en lille børste. Tag et par stykker kantareller fra til pynt. Pil skalotteløgene og hak dem. Smelt smørret i en gryde, og steg løggene til de er lysebrune. Tilsæt resten af kantarellerne og timian, og steg i et par minutter. Tilsæt bouillon og fløde, og lad det simre i 2 – 3 minutter. Jævn evt. saucen med lidt majsstivelse rørt ud i en smule vand.
KARTOFFELPURÈ:
12 bagekartofler | 150 g smør |
3 dl sødmælk | Salt og friskkværnet peber |
Skræl kartoflerne, og skær dem i grove tern. Kog dem møre i usaltet vand. Hæld vandet fra. Smelt smørret i en lille gryde, til det er brunt. Mos kartoflerne med mælk og brunet smør. Smag til med alt og peber.
SYLTEDE RØDLØG:
8 rødløg | 8 spsk solsikkeolie til stegning |
4 dl rød balsamicoeddike | 4 spsk sukker |
Salt og peber |
Pil løgene og skær dem i både. Varm olien op i en gryde, og steg løggene i nogle minutter. Hæld eddiken på, og kog blandingen lidt ind. Smag til med sukker, salt og peber
PYNT:
Ærteskud