Risotto med kylling

 

18 store kyllingeunderlår/drumsticks 500 g Tulip Bacon i skiver, 16 skiver
8 spsk. barbecuesauce Salt og peber

 

Fjern skind og brusk fra den ende, hvor du holder ved kyllingelåret, så der kun er ben synligt i den ene ende.

 

Krydder lårene med salt og peber og svøb hver af lårene ind i 2 skiver bacon. Brug evt. et par tandstikker for at holde sammen på baconen.

 

Placér kyllingelårene på en bageplade med bagepapir og bag lårene i ovnen ved 180 °C i ca. 35 min. Halvvejs i tilberedningstiden pensles lårene med lidt barbecuesauce, der så vil karamellisere i den sidste tid i ovnen.

Risotto

700 g risotto ris 4 dl hvidvin
100 g smør 200 g parmesanost
skallen af 1 citron 2 store løg
4 fed hvidløg 5 spsk olie
3 l hønsefond/bouillon Salt og peber

 

Hak løg og hvidløg og sautér løgene i en stor pande med lidt af smørret og olien ved middel varme. Løgene skal blive blanke og møre, men de skal ikke tage farve.

 

Kom risottorisene på panden og steg risene i et par minutter. Tilsæt hvidvin, rør rundt og lad vinen koge væk.

Tilsæt bouillon lidt af gangen og rør i risottoen hele tiden. Kom mere bouillon ved og gentag til bouillonen er opbrugt og risene er godt møre. Det tager ca. 20 minutter, før risene er perfekt møre.

 

Tilsæt til sidst revet parmesanost, den sidste klump smør og lidt revet citronskal.

 

Smag risottoen til med salt og peber.

 

 

image_pdfimage_print