Marineret nakkefilet med nudelrøsti

2 stk nakkefilet

Marineret nakkefilet.jpg-for-web-normal

Marinade:

3 lagerøl 3 spsk farin
2 løg 3 fed hvidløg
3 spsk frisk ingefær eller 1 spsk stødt ingefær salt og peber
30 g smør

Læg nakkefiletterne i en kraftig plastpose. Riv ingefær og rør marinaden sammen. Hæld den ved kødet. Luk posen. Lad det trække i køleskabet 1 døgn. Vend kødet efter den halve tid. Dup kødet tørt med køkkenrulle, og brun det i en stegegryde i smørret ved god varme. Tilsæt siet marinade, salt og peber. Skru ned til svag varme og steg under låg ca. 45 minutter. Vend kødet og steg endnu 45 minutter. Samlet stegetid ca. 1½ time. Bruges stegetermometer, skal centrumstemperaturen være 75 grader, så er kødet mørt. Tag kødet op, dæk det med staniol, og lad det hvile i 20 minutter.

Sauce:

7½ dl marinade 400 g flødeost
maizena salt og peber

Pisk flødeost i stegeskyen. Jævn evt. med lidt maizena, kog saucen igennem og smag til med salt og peber.

Nudelrøsti:

700 g ægnudler 12 spsk olie
9 gulerødder

Kog ægnudlerne i letsaltet vand, kogetiden står på embalagen. Dryp nudlerne af i en sigte. Varm olien på en mellemstor slip-let pande. Læg nudlerne på panden og klap dem til med en træspatel, så de steger sammen. Steg nudlerne i 2 – 3 minutter på hver side ved god varme. Vend nudelrøstien forsigtig. Skræl gulerødderne og brug kartoffelskrælleren til at lave tynde gulerodsstrimler. Kog strimlerne i 1 minut i letsaltet vand, og arranger dem oven på nudlerne.

image_pdfimage_print