Mørbrad med honning og sennep
3 stk. svinemørbrad | 3 spsk dijonsennep |
3 spsk honning | 150 g valnødder, hakkede |
3 skalotteløg, finthakket | salt og kværnet peber |
Afpuds kødet og læg det i en bradepande. Smør kødet med honning og sennep, drys med de hakkede nødder og salt og peber. Steg kødet i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter.
Sauce med sennep og honning:
1 l kalvefond | 5 dl piskefløde |
12 tsk dijon sennep med honning |
Hæld kalvefond på panden, og kom også sennep i. Hvor meget sennep du bruger afhænger af hvor stærk du ønsker din sauce. Du kan altid smage den til med mere sennep til sidst. Lad det koge op og dampe lidt ind.
Tilsæt så fløden og lad så din sauce creme ind ved middel varme, indtil den når den ønskede tykkelse og konsistens.
Smag til med friskkværnet peber og eventuelt lidt mere sennep.
Pommes anna:
2 kg kartofler | 150 g smør (smeltet) |
timian | salt og peber |
Start med at tænde din ovn på 200 grader. Skræl kartoflerne og skær dem på et mandolinjern og skyl dem herefter i koldt vand.
Find en form i passende størrelse, og læg kartoflerne i lag med smør, timian, salt og peber. Hvert lag af kartofler skal pensles med smeltet smør og krydres. Hold lidt igen med salt. Vi bruger evt. en brødform, men du kan bruge ethvert ildfast fad. Find samtidig noget, du kan bruge som vægt, når de skal bages i pres.
Bag din pommes anna under sølvpapir og pres i 1 time ved 200 grader. Tag din pommes anna ud af ovnen og ud af formen, skær den i passende stykker og bag den yderligere i 20 minutter ved 200 grader uden pres.